Kan du hjælpe os med de næste skridt?
Vi ønsker at etablere en ekstern bestyrelse på 2-4 medlemmer, der skal hjælpe ejerleder og eksisterende direktion med at udvikle og ekspandere den nuværende konsulentforretning. Bestyrelsen skal bidrage til visionen “A structured way to succes”, der indebærer store ønsker til både faglig og forretningsmæssig udvikling, samt et fortsat stort fokus på medarbejdertilfredshed og tiltrækning af de bedste IT profiler i området.
Ansvarligt og veldrevet forretning
Vi er et etableret og veldrevet IT konsulenthus med fokus på PIM implementering, masterdata, digital strategi og webløsninger bygget på kompleks data. Vi ligger fysisk i Silkeborg, men har kunder i hele Danmarks samt i flere lande i Europa.
Vi er i dag 28 hårdtarbejdende, dedikerede specialister og vores fokus er ikke at blive størst, men at være bedst. Vi forventer dog med den nuværende kundedatabase og udvikling at blive ca dobbelt så store i løbet af de næste 2-4 år.
Vi har en agil og dialogbaseret kultur. Vi rykker hurtigt og vil heller “fail fast” end at tænke idéer i graven. Vi er strategiske pragmatikere og tror på, at involvering og tillid rækker længere end kontrol og topstyring.
PicoPublish er startet af Per Groth i 2009 og som i dag fungerer som daglig ejerleder og CEO. I direktionen sidder også Sara Green, som med sin baggrund fra bureaubranchen har ansvar for de digitale leverancer.
Erfaring og drive
Vi ønsker en bestyrelse der har erfaring med scale-ups, internationalisering og digital transformation. Ideelt set kan en samlet bestyrelse agere sparringspartnerne både på de daglige udfordringer i et mindre konsulenthus og skubbe til den samlede strategi for de næste 5 år.
Vi forventer, at bestyrelsen brænder for vores virksomhed og agerer proaktivt på at fremme vores fælles interesser i markedet på daglig basis. Det forventes derfor, at du kan se dig selv i flere dele af følgende:
Vi ønsker og tilstræber i videst muligt omfang en ligelig sammensætning af mænd og kvinder i både bestyrelse og ledelse.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Per Groth (CEO) på pg@picopublish.com eller på +45 51 32 89 88.
Ønsker du at indstille dig som medlem af PicoPublish’ bestyrelse, skal du sende et CV og en kort interessetilkendegivelse senest 1. august 2022 til pg@picopublish.com. Processen vil løbe i Q3 2022.