Bliv en del af et verdensklasse-team
Hvis du elsker data, kan indgå i et team af specialister, og drømmer om både at udvikle dig selv, vores kunder og PicoPublish, har vi plads til præcis én som dig.
PicoPublish er et etableret og markedsledende PIM- og Web-konsulenthus, der hjælper nogle af Danmarks største virksomheder med at strukturere og håndtere master- og produktdata. Vi leder lige nu efter en konsulent med erfaring nok til at køre egne kunder.

Sådan forestiller vi os vores nye kollega
Du kan genkende dig selv i følgende:
- Kender til PIM-systemer - meget gerne inriver (ellers kan vi lære dig det)
- Erfaring med SQL er et klart plus
- Har en matematisk og logisk tilgang til opgaveløsningen
- Lyst og viden til at forstå kundens forretning og arbejdsgange og være en værdifuld sparringspartner
- Har et stort servicegen, og er god til at arbejde med mennesker
- Erfaring med at arbejde med store datamængder over længere tid
- Har lyst til, eller erfaring med, at arbejde som konsulent
Det skal du bruge din dag på
Vi arbejder med en række PIM systemer og CMS'er. Vi arbejder ikke så meget med stillingsbeskrivelser, men ønsker i stedet for at skabe et arbejde med mening og faglige udfordringer for den enkelte.
Dine opgaver kunne være karakteriseret ved:
- At du afklarer, rådgiver og udvikler vores kunders processer, løsninger og forretning
- At du analyserer kundens eksisterende arkitektur, løsninger, produktdata, dataarkitektur og processer
- At du implementerer og opsætter PIM-løsninger - hvor dybt du vil gå ift. udvikling og integrationer afhænger af din profil og baggrund
- At du altid tænker kundens forretning ind i de løsninger du laver.

Mulighed for udvikling og nye ansvarsområder
Afhængigt af hvem du er, og hvad der gør dig glad, kan din hverdag også komme til at indeholde:
- Udarbejdelse af infrastruktur og IT-arkitektur-rådgivning
- Workshops, uddannelse og support af vores kunder
- Kundebesøg i forbindelse med opfølgning, nysalg og samarbejde med kundens egen stab.
Det vigtigste er, at dine IT-kompetencer og -forståelse er på et højt niveau. På den måde passer du perfekt ind med dine nye, teknisk dygtige kolleger.
Sådan er det at arbejde ved PicoPublish
Vi er et ambitiøst data og digitalt konsulenthus, der har et meget uformelt arbejdsmiljø.
Det er en prioritet, at der skal være plads til alle, og at fleksibilitet er en del af hverdagen - både når du er hjemme, og når du er på arbejde.
Lidt fakta om os:
- Vi er en virksomhed i vækst med 40 ansatte. Det betyder, at vi har et tæt, hyggeligt og stabilt miljø med fuld tillid til hinandens kompetancer
- Vi er ambitiøse og ønsker at skaber værdi for den enkelte medarbejder alt efter hvor han/hun er i livet
- Der er rig mulighed for både faglige udfordringer og personlig udvikling og skyer pseudoarbejde som pesten
- Vi vinder sammen. Derfor har vi overskudsdeling og fejrer vores successer i fællesskab
- Sundhedsforsikring, 5 feriefridage, god pension samt it-udstyr indgår i lønpakken
- Vi bor i Silkeborg, tæt på motorvejen, med rejsetid på ca. 30 minutter i bil fra fx Aarhus.
Du kan læse mere om, hvem vi er her.
Send os dit CV!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Sara Green (CXO) på tlf. 2236 0708. Vi gør opmærksom på, at karakteren af vores projekter/kunder forudsætter, at kandidater skal kunne begå sig flydende på dansk (mundtligt og skriftligt).
Ansøg her: Ansøgning
Vi glæder os til at høre fra dig!
Vi vil gerne frabede os kontakt fra rekrutteringsbureauer vedr. denne annonce.