Om stillingen
Vi har en klar ambition om at levere verdensklasse digitale løsninger bygget på komplekse data. Vi leder efter en profil, der kan agere sparringspartner for nye og eksisterende kunder, tage et overordnet ansvar for kvalitet og kundetilfredshed og har forretningsforståelse, når snakken falder på ecommerce, data, digitale platforme og kunderejser.
Vi tilbyder dig en mulighed for at indgå i et stærkt team, hvor samarbejde, åbenhed, indflydelse, dialog og med masser af udviklingsmuligheder er i højsædet.
Vi har et uformelt arbejdsmiljø, og det skal være sjovt og givende at gå på arbejde. Der kan være travlt i perioder, men det er vigtigt for os, at dit privatliv også har de rigtige betingelser.
De vigtigste parametre for succes hos PicoPublish er, at du er proaktiv, har holdninger til kvalitet, er løsningsorienteret og har lyst til at arbejde i tværfaglige teams. Til gengæld tilbyder vi et grundigt onboarding-forløb, en dedikeret leder, masser af fleksibilitet og en høj grad af tillid.
Kvalifikationer og opgaver
Du kan have en baggrund som digital projektleder, Techical Delivery Manager eller Product Owner.
Det vigtigste er, at du har lyst og evner til at arbejde som konsulent, og kan skabe værdi for vores kunder. Du får en bred rolle, hvor du vil blive ansvarlig for en række kunder, og hvor du skal sparre med både interne og eksterne interessenter på digitale projekter, som du fører sikkert i mål – fra opstart, over implementering til support.
Du kan genkende dig selv i følgende:
- Har hands on erfaring i gennemførelse af digitale projekter i rollen som projektleder
- Har lyst til kunderådgivning (fx workshop facilitering, specificering af forretningskrav, processer, platformsanalyser)
- Kendskab til, og gerne erfaring med, agile metoder/værktøjer
- Er proaktiv og har et stærkt fokus på samarbejde og at resultater skabes gennem et fællesskab
- Har et strategisk mindset, men kan løse vores kunders udfordringer fra dag til dag
- Er serviceminded af natur
Vi arbejder med DynamicWeb, Umbraco og med headless teknologi samt flere PIM systemer. Har du erfaring med dette er det et plus, men ikke et krav. Det vigtigste er, at du kan tage teten, samle specialister omkring dig og har en oprigtig interesse i at forstå vores kunders forretning og løse deres udfordringer på daglig basis.
Dem vi er
PicoPublish er et ambitiøst og rummeligt it-konsulenthus.
Hos PicoPublish er vores fornemmeste opgave, at hjælpe vores kunder med at styrke det digitale ben i deres forretninger. Det gør vi ved at have et stærkt fagligt fællesskab, med et sundt værdisæt, der vægter fleksibilitet og frihed under ansvar højt.
Vi er drevet af en høj faglighed, og ved, at vores succes afhænger af vores evne til at yde god og værdiskabende rådgivning - både omkring forretningsmæssige og tekniske forhold.
Som arbejdsplads er der derfor altid fokus på og plads til, at vi hver især udvikler os, så vi fortsat kan være den foretrukne rådgiver på data-tunge projekter.
Ligesom alle andre konsulenthuse lever vi af at sælge vores tid. Det kræver at vi er punktlige, præcise og engagerede når vi udfører vores opgaver.
Hos PicoPublish er der således en stor grad af frihed til at strukturere sin hverdag og personlige ambitioner, at det er muligt at hænge sammen som både privatperson og konsulent. Derfor arbejder vi også med fleksibilitet som nøglebegreb.