
Miljø og bæredygtighed
Vores Co2E-udledninger i 2024
Samlet udleder vi 88.466 ton CO2E. Det svarer til 2,7 CO2E pr. medarbejder. CO₂e fungerer som en samlet måleenhed for alle kulstofbaserede udledninger, hvilket muliggør én samlet opgørelse for alle drivhusgasser i stedet for opdeling i individuelle kategorier.
I vores ESG-regnskab for 2024 har IT-udstyr udgjort den største post inden for vores miljøaftryk. Dette skyldes en kombination af virksomhedens vækst og en strategisk tilgang til IT-udstyr, hvor vi gennem længere tid har fokuseret på at forlænge levetiden af vores eksisterende enheder. Med en stigende medarbejderstab har der dog været behov for nye investeringer i IT-udstyr.
Scope 1 - Direkte udledninger
Kg. Co2E | ||||||
---|---|---|---|---|---|---|
Type (Bil) | Benzin | Diesel | Hybrid | Plug-in Hybrid | El | Gennemsnit |
Lille | 1428,29 | 1465,74 | 1150,54 | 307,55 | 0,0 | 845,78 |
Medium | 1714,35 | 1807,50 | 1173,45 | 829,67 | 0,0 | 1173,99 |
Stor | 2115,87 | 2748,53 | 1577,63 | 1050,88 | 0,0 | 1873,23 |
Gennemsnitlig | 1786,17 | 2007,26 | 1300,21 | 729,03 | 0,0 | 1755,17 |
I 2024 blev der kørt 10.208,60 km ifm. kundemøder. Medarbejderne anvender deres private biler som transportmiddel.
Omfanget af drivhusgasser, der udledes fra transport, varierer naturligt med biltype og brændstof. Da vi ikke har detaljerede oplysninger om dette, har vi anvendt DEFRA's standard emissionsfaktorer til at beregne et estimat. Ved at tage gennemsnittet for almindelige benzin-, diesel-, hybrid- og plug-in hybridbiler er vi kommet frem til et resultat på ca. 2 tons CO₂e.

Scope 2 & 3 - Indirekte udledninger i anden og tredje grad
Scope 2 udleder PicoPublish samlet 10 ton CO2E på forsyning, hvor 98% af disse udledninger er forårsaget af el og varme.
Scope 3 udleder samlet 76,36 ton CO₂e, hvoraf størstedelen stammer fra medarbejdertransport, kantineordningen og it-udstyr.

Social ansvarlighed
Medarbejdertrivsel
Vi sætter medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø højt, og deres feedback spiller en central rolle i vores indsats. Gennem den årlige APV-undersøgelse får vi værdifulde indsigter, som danner grundlag for vores tiltag inden for arbejdsmiljø, diversitet og balance mellem arbejds- og privatliv. Vi er stolte af, at vores APV viser nul tilfælde af chikanerende adfærd, og at samtlige medarbejdere ville anbefale os som arbejdsplads.
Employee Net Promoter Score er et målingsværktøj, der måler loyaliteten blandt vores medarbejdere. Vi er stolte af at have en eNPS på +85, hvilket betyder at vores arbejdsplads i høj grad anbefales.
Hverdagen hos Pico Publish
Vores kontor i Silkeborg er indrettet som et åbent kontormiljø, der fremmer tilgængelighed og synlighed på tværs af afdelinger og funktioner, hvor medarbejdere og ledere arbejder tæt sammen. For at mindske eventuelle støjgener som tastaturlyde har alle medarbejdere fået udleveret støjreducerende headset, hvilket bidrager til et mere behageligt arbejdsmiljø. Resultaterne fra vores APV viser løbende fremskridt i forhold til at reducere støj og forbedre arbejdsforholdene, hvilket vi er meget tilfredse med.
Som et led i vores fokus på sundhed og work-life balance har vi desuden introduceret et Pico-hold i PureGym og oprettet en intern løbeklub. Medarbejderne kan registrere en time til denne aktivitet som en del af arbejdstiden, så vi sammen skaber en sund og balanceret arbejdsdag. Vi samles desuden dagligt til en fælles frokost med sund mad, og hver fredag afholder vi morgenmøde, hvor vi deler status og successer på tværs af organisationen.
Ansvarligt Kaffeforbrug med ØNSK
Vi går op i at træffe ansvarlige valg – også når det gælder den kaffe, vi drikker. Derfor har vi valgt ØNSK kaffe, som er B Corp-certificeret og står for bæredygtighed, social ansvarlighed og høj kvalitet.
ØNSK samarbejder direkte med kaffebønder og sikrer fair vilkår, bæredygtige dyrkningsmetoder og en gennemsigtig værdikæde. Ved at vælge ØNSK understøtter vi en mere retfærdig kaffeindustri og bidrager til en positiv forandring for både mennesker og miljø.
Mangfoldighed og inklusion
Vi er stærkt engagerede i at fremme mangfoldighed og inklusion på alle niveauer i organisationen. For os handler mangfoldighed ikke kun om køn, men også om uddannelsesmæssige baggrunde og alder. Vores rekruttering er målrettet kompetencer og talent frem for køn, selvom vi arbejder bevidst på at tiltrække flere kvindelige kolleger.
I år er kønsfordelingen 34 % kvinder og 66 % mænd.
Kønsfordeling

Lønforskel mellem køn
For at sikre en retfærdig lønfordeling arbejder vi løbende på at justere vores lønstruktur. Vi har rykket os positivt siden 2022, og kan nu se, at kvindelige seniorkonsulenter tjener 4 % mere end deres mandlige kolleger, mens mandlige konsulenter tjener 7 % mere end deres kvindelige kolleger. Hos vores juniorkonsulenter er der ingen lønforskel. Vi bestræber os på at afspejle lønnen i forhold til den enkeltes kompetencer, men arbejder løbende på at mindske lønforskelle i et meningsfuldt omfang.
Et bidrag til det lokale kulturliv
Vi tror på, at virksomheder har en central rolle ift. at skabe et sundt og velfungerende samfund. Vi engagerer os derfor i at skabe en positiv indvirkning på lokalt plan her i Silkeborg by. Da mange af vores medarbejdere selv bor i Silkeborg, falder det os naturligt, at forsøge at bidrage til en positiv udvikling af byens mange tilbud.
Det gør vi bl.a. ved at være sponsorer for Jysk Musikteater. Vi er stolte af at støtte Jysk Musikteater, der er en kulturel hjørnesten i Silkeborg. Ved at give vores støtte til dette lokale kulturmiljø, hjælper vi med at fremme kultur i vores lokalområde.

Velgørende formål
Vi har via vores overskud, haft det privilegie at donere 100.000 kr. til udvalgte initiativer, der støtter FN’s verdensmål. Via en intern afstemning blandt medarbejderne har vi valgt at støtte følgende:
- Børns vilkår – der arbejder for at sikre, at ingen børn i Danmark svigtes.
- The Ocean Cleanup – der udvikler teknologier til at udtrække plastforurening fra havene.
- Danske Hospitalsklovne – Skaber livsglæde hos alvorligt syge.
- Kræftens bekæmpelse – hvis tre hovedområder er forskning, forebyggelse samt rådgivning og støtte til kræftpatienter og deres pårørende.
- Selvhjælp i Silkeborg – en uafhængig forening for frivilligt socialt arbejde, der laver selvhjælpsgrupper for og med mennesker i svære livssituationer.
- Livslinien - en organisation, der tilbyder telefon- og chatrådgivning til personer, der har selvmordstanker eller er i krise.
- Verdens skove - en dansk grøn udviklingsorganisation , som kæmper for en verden med en rig skovnatur.
- Læger uden grænser - en privat, international, humanitær organisation, der yder akut medicinsk nødhjælp til ofre for konflikter og katastrofer i hele verden.
Vi tror på, at ansvar for en bæredygtig fremtid ikke kun ligger hos organisationer, men også hos os alle som individer.

Governance
Ligestilling i beslutningsprocesser
Ligestilling i beslutningsprocesser
Vi værdsætter, at vores bestyrelse har en ligelig kønsfordeling. Denne balance bidrager til en mere alsidig og helhedsorienteret beslutningsproces.
CEO pay-ratio
Vores CEO pay-ratio ligger på 1,78, hvilket afspejler vores mål om økonomisk ligevægt og gennemsigtighed i lønforhold. Vi tilstræber at opretholde en fair lønpraksis.
Partnerskab og ansvarlig regnskabsføring
Vi samarbejder med pålidelige revisionspartnere for at sikre gennemsigtighed og præcision i vores regnskaber. Dette giver en troværdig repræsentation af vores finansielle situation.