ESPR-regulativet godkendt af EU

For nylig godkendte EU-kommissionen det omfattende regulativ "ESPR" - Ecodesign for Sustainable Products Regulation.

Reguleringen er en paraply for en række initiativer, der alle har til formål at sikre, at produkter solgt i EU lever op til en række bæredygtighedskrav. Med reguleringen sætter EU-kommissionen et øget fokus på cirkularitet, der tvinger såvel producenter som forhandlere til at tage stilling til produkters:

• Genanvendelighed
• Genbrug
• Ressourceforbrug (ifm. produktion)
• Holdbarhed
• Og sidst men ikke mindst - adgangen til data/informationer om disse forhold

Det sidste punkt på listen er særligt interessant, hvis du ejer et PIM-system, for her er tale om en række datapunkter, der med stor sandsynlighed vil kunne bo netop her.

EU har allerede arbejdet med det, de kalder for et "Digital Product Passport" (DPP / et "digitalt produktpas") i en årrække. Det digitale produktpas er tænkt som nøglen i opsamling og udstilling af information omkring netop cirkularitet og bæredygtighed på enkelt-produkt-niveau.

Blandt andet har arbejdsgruppen CIRPASS arbejdet sammen med brancheorganisationer indenfor tekstil- og batterisektorerne om at producere en række proof of concepts, der illustrerer, hvordan virksomheder i disse brancher kunne håndtere de nye datakrav, som ESPR og DPP stiller.

Det digitale produktpas har været omtalt flere steder, og alt efter hvilken nyhedskilde man har besøgt, har man kunnet se forskellige eksempler på og beskrivelser af, hvad man har forventet/håbet/ønsket, at passet har skulle løfte for en opgave.

Hvornår bliver det Digitale Produktpas en realitet?

Der foreligger ingen konkrete datoer for, hvornår europæiske virksomheder skal kunne leve op til de krav, et digitalt produktpas stiller.

Der er dog allerede nogle tendenser, der begynder at tegne et billede af, hvad der er relevant at fokusere på:

• Udvalgte brancher (tekstil, batterier, kemikalier) bliver blandt de første, der bør tage udviklingen seriøst
• I perioden 2023-2030 vil der løbende blive udrullet krav og lovgivning, som virksomheder bør holde øje med (se fx CIRPASS2.eu)
• Den tekniske understøttelse af et digitalt produktpas peger på, at berørte virksomheder med fordel kan begynde at opruste på området for digital dataudveksling

Det er langtfra fastlagt, hvilke data et digitalt produktpas skal rumme. De branchespecifikke standarder kommer med al sandsynlighed til at indeholde forskelligeartede krav.

Vi kan dog allerede nu begynde at forholde os til de overskrifter, som DPP arbejder under, når der tænkes cirkularitet ind i produktets livscyklus. Her italesættes koncepter som:

• Durability: Tænk data om materialer, certificeringer m.fl.
• Reusability: Tænk data om genanvendelighed, nedbrydningshastighed, holdbarhed m.fl.
• Upgradability & repairability: Tænk data om standardiserede mål/enheder, R2R (samlevejledninger mv.)
• Hostile substances: Tænk data om kemikalier, fremstillingsprocesser m.fl.
• Energy and resource efficiency: Tænk data om produktion, transport, funktionsevne m.fl.
• Recycled content: Tænk data om sortering (fx danske fraktionslabels), genbrug m.fl.
• Carbon footprint: Tænk logistik/value chain - relaterer sig fx til CSRD-rapporteringen

"Information shall or may include..." - eksempler på datatyper fra CIRPASS' eget oplæg

CIRPASS-arbejdsgruppen har allerede sat ord/navn på nogle af de datapunkter og -typer, de forestiller sig, at virksomhederne skal vedligeholde på model/produkt-niveau. Det drejer sig bl.a. om følgende:

• Unikke model/produkt "identifiers"
• GTIN-nummer
• TARIC-code
• Compliance-dokumentation (declaration of conformity, technical documentation)
• "Substances of concern"
• Brugermanualer, instruktioner og sikkerhedsdatablade
• "Leverandørinformationer" (fx oprindelsesland)
• Leverandør-ID
• Facilitets-identifikatorer/lokations-indikatorer
• Importør-data
• Bæredygtighedslabels/-certificeringer
• Information om "performance"
• Installation, brug, vedligeholdelse, reparation m.fl.
• "Information on how to return or dispose [the product]"
• Informationer til brug på genanvendelsesanlæg eller lign.

De præcise krav til data lader fortsat vente på sig og vil efter planen blive udrullet i branchespecifikke formater frem mod 2027.

Nogle brancheforeninger ser allerede nu på konkrete løsninger, der kan hjælpe medlemsorganisationerne med at håndtere nye krav til data. Her er Global Battery Alliances tre bud på et DPP-koncept interessante.

Eksemplerne virker på overfladen simple - for nok er mange virksomheder i stand til at onboarde og udstille data i simple webvisninger - men de gør datamængden og datatyperne synlige i et omfang, der gør konceptet lettere at forholde sig til.

Du finder alle tre eksempler her: https://www.globalbattery.org/action-platforms-menu/pilot-test/pilot-1/

Når vi ser på eksemplerne, ville de interessante spørgsmål for en batteri-virksomhed være:

• Har jeg (adgang til) de data, der udstilles?
• Hvis ikke - hvordan får jeg det så?
• Hvordan onboarder jeg disse data?
• Hvordan udstiller jeg disse data?

Vi oplever, at mange virksomheder tøver med at engagere sig 100% i den aktivitet der er forbundet med, at få leverandører til at levere data til ERP/PIM. 

De typiske forklaringer på, hvorfor man ikke igangsætter denne type arbejde kan være:

• Vores leverandører er for umodne - det er en tabersag på forhånd
• De dataformater vi får at arbejde med, kræver manuelle arbejdsgange, som vi i dag ikke har hænder nok til
• Vores systemer er ikke gearede til at modtage data fra 10-20-30 forskellige systemer
• Vi er usikre på, om det giver værdi, at tænke på automatisk onboarding af data