Sådan kommer EU's digitale produktpas slutbrugeren til gode

For at forstå hvordan slutbrugeren får gavn af et digitalt produktpas, må vi kigge på, hvad det digitale produktpas i første omgang tilvejebringer af information.

EU's egen udlægning af gevinsten for slutbrugeren er, at et bedre informationsgrundlag tillader brugeren at træffe en mere oplyst købsbeslutning - fx et grønnere valg.

Hvad ved vi om hvilke data der kommer i et kommende DPP?

Som nævnt er EU fortsat i gang med at udforme de krav til data, der skal indgå i DPP. Herunder er standardisering af definitioner og processen for indsamling af data et fortsat udestående.

På nuværende tidspunkt tolker vi det som, at DPP skal indeholde disse typer data:

• Grundlæggende produktdata:
  • Produktnavn, mærke, model, batchnummer, produktionsdato og garantidata
• Data om materialer:
  • Oprindelse af råmaterialer og komponenter samt de leverandører, der indgår i fremskaffelsen af materialer og komponenter.
• Ejerskabsdata:
  • Detaljer om nuværende og tidligere ejere (især, hvis der er tale om produkter med en lang levetid, som oftest bliver videresolgt)
• Reparationsdata:
  • Hvordan kan produktet repareres, er der specielle services og årsager til reparationer
• Bæredygtighedsdata:
  • Co2-aftryk ift. produktions- og logistikprocesser, der indgår i fremstillingen af produktet.

I nogle brancher er man optimister (eller pessimister – alt efter hvordan man ser på det), og fremhæver, at DPP kommer til at betyde hundrede- eller tusindevis af nye felter pr. produkt.

Andre er mere konservative, og regner med, at DPP kommer til at blive mere fragmenteret og branche- eller kategorispecifikt, hvilket betyder færre krav til data pr. produkt.

Vi tillader os at tage et neutralt standpunkt, og holder på nuværende tidspunkt et vis grad af afstand til DPP-konceptet, indtil de første Call for proposals og konklusioner bliver gjort tilgængelige for den brede offentlighed.

Det Digitale Produkt Pas er også tænkt som en måde at give kunder en bedre indsigt i produktets samlede miljøpåvirkning igennem hele produktets levetid. Når hvert et skridt i produktets forsyningskæde dokumenteres, er dette med til at lægge pres på virksomhederne, der vil skulle til at tilpasse deres forretning til en grønnere dagsorden.

Det underlæggende argument fra EU er, at den miljøbevidste forbruger i højere grad vil søge imod bæredygtigt forbrug, i takt med at det bliver muligt, at gennemskue produkters samlede miljøaftryk:

Med DPP ønsker EU altså også at skabe et solidt beslutningsgrundlag hos forbrugeren, der antages at være drevet af bæredygtighed.

Et uafklaret spørgsmål er dog, om den ekstra omkostning der er forbundet med at opretholde den krævede grad af dokumentation, sendes videre til forbrugerne i form af højere priser, hvilket risikerer er gøre billigere, ikke-bæredygtige produkter mere attraktive.

I første omgang er det virksomhederne, der får regningen for et digitale produktpas. Om dette så fører til øget omsætning, må tiden vise.