EU's agenda skal gøre bæredygtighed målbart. Har I styr på jeres data?
En ny bølge af bæredygtighedslovgivning fra EU ser i disse år dagens lys. Med "The European Green Deal" har EU sat ambitionsniveauet for den grønne omstilling i EU, hvor målet er at blive det første klimaneutrale kontinent i verden.
For de virksomheder, der berøres af den nye lovgivning, bliver indsamling, strukturering, evaluering og fremlæggelse af data en nødvendig kompetence. Det kræver de rigtige processer og kompetencer at kunne følge med i den bæredygtighedsagenda, som EU i disse år udstikker.
Har I et PIM-system, er I godt rustet til at onboarde, strukturere og rapportere de mange bæredygtighedsdata, som fremover skal fremvises i en årlig rapport.
Bæredygtighedsrapportering - bliv klar til et nyt paradigme, hvor data spiller en central rolle
EU's bæredygtighedsagenda drives frem af en række direktiver og forordninger, der alle implementeres i enten europæisk eller national lovgivning - flere af dem med effekt allerede fra 2024!
Kort fortalt er deltagelse i den grønne omstilling ikke længere frivillig, men et spørgsmål om overensstemmelse.
Vinderne i det nye bæredygtighedsparadigme bliver de virksomheder, der kan arbejde effektivt og struktureret med data. Derfor har retter vi fokus på de direktiver, forordninger og værktøjer, som EU i disse år producerer, med henblik på at fremme den grønne agenda.
CSRD - Standardisering af bæredygtighedsrapportering for virksomheder
Et af de centrale direktiver i EU's bæredygtighedsagenda er Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), 2022/2464/EU.
CSRD-direktivet pålægger virksomheder at rapportere om, hvordan de hhv. påvirker og påvirkes af sociale og miljømæssige forhold i deres omgivelser.
Med CSRD-direktivet ønsker EU at gøre det lettere at forholde sig til en virksomheds bæredygtighedsprofil - både med hensyn til sociale, økonomiske og miljømæssige forhold.
Direktivet træder i kraft i regnskabsåret 2024 og omfatter i første omgang store virksomheder med 500+ ansatte. Fra 2025 og frem vil mindre virksomheder gradvist blive omfattet af samme rapporteringskrav.
ESG - Klassificering af bæredygtighedsdata med relation til sociale, miljømæssige og økonomiske forhold
EU's bæredygtighedsagenda retter virksomheders fokus mod rapportering af bæredygtighedsdata og sammenhængen mellem sociale, miljømæssige og økonomiske aktiviteter.
ESG står for "Environmental, Social, Governance" og kan mest af alt betegnes som et paraplybegreb eller synonym for "bæredygtighedsdata".
Fælles for mange af EU's nye direktiver er, at de stiller krav til rapportering og derfor også til anskaffelse, opbevaring og offentliggørelse af data. I denne sammenhæng spiller ESG-begrebet en central rolle og bruges ofte som klassificering af de nye store datamængder, virksomheder skal forholde sig til.
DPP - Et digitalt produktpas med data om produkters cirkularitet og bæredygtighedsprofil
EU-direktivet Ecodesign for Sustainable Products Regulation (ESPR) er en videreførsel af det såkaldte "Ecodesign Directive (2009)", der ifølge EU har medført energibesparelser for over 120 mio. EUR.
Med ESPR fremsætter EU en række forslag til lovgivning, der skal gøre produktion, genbrug og genanvendelse af produkter lettere og mere bæredygtigt.
Herunder er ideen om et Digitalt Produkt Pas (DPP) fremkommet. Tanken er, at passet skal indeholde data om produkters cirkularitet - fx hvilke dele af produktet der kan genbruges, hvilke materialer produktet består af, og hvor stort et CO2E-aftryk produktet har.
"Dobbelt væsentlighedsanalyse" - kom i gang med jeres bæredygtigjedsrapportering
Når virksomheder skal i gang med deres bæredygtighedsrapportering, er en såkaldt Dobbelt Væsentlighedsanalyse et kritisk værktøj. Dobbelt væsentlighed (eller "Double materiality") er det bærende princip i udvælgelsen af, hvilke data virksomheden forpligter sig til at rapportere om.
Dobbelt Væsentlighedsanalysens centrale bestanddele (Kilde: EFRAG.org)
