Bliv en del af et stærkt kundevendt data team
Vi arbejder med kundevendte dataløsninger for store B2B virksomheder i Danmark og Europa og søger en innovativ stærk datakonsulent, med et højt abstraktionsniveau til vores data/integrations team.
Vi forventer ikke at du skal ”være en robust blæksprutte” eller ”gå forrest i pressede situationer”. I stedet for har vi gjort os umage med at formulere hvad vi mener er de vigtigste parametre for, at vi sammen gør denne stilling til en succes. Du skal derfor gerne kunne genkende dig selv i følgende:
- Højt abstraktionsniveau.
- At kode er et naturligt værktøj i din værktøjskasse.
- Synes komplekse opgaver rimer på et godt arbejdsliv.
- Kan oversætte kode og komplekse data til værdiskabende løsninger.
- Får energi af at rådgive og tale med kunder.
- Er ambitiøs på egne og PicoPublish vegne.
Din hverdag
Som Data Konsulent sidder du i vores lyse, nyrenoverede lokaler i Silkeborg. Du arbejder som regel på flere kundeprojekter af gangen og er en del af et team, der kan bestå af en projektleder, andre konsulenter, programmører mv. Tilsammen har I ansvaret for, at kunden får den aftalte løsning til tiden, inden for estimatet og gerne med et ekstra lag af awesomeness. Dine opgaver er bla.:
- Afdække og forstå kundens udfordringer og oversætte dem til en løsning.
- Udtænke og estimere den tekniske løsning.
- Implementere løsningen og programmere de dele der ikke kan konfigureres.
- Nysgerrig og altid undersøgende inden for brug af AI eller andet new tech.
- Aktivt opsøge egne opgaver og viden indenfor eget felt.
- Deltage i planlagte kundemøder og løbe med egne opgaver.
- Sikre egen udfaktureringsgrad og rådgive om op- og mersalg.
Teknologier og opgaver
De samlede løsninger kan både være Product Information Management implementeringer, konfigurator, kundeportaler samt automatiseringer og centralisering af data. Ofte med et stærkt fokus på integrationer.
Vi arbejder bl.a. med følgende teknologier, men er i konstant udvikling og vores tekniske konsulenter har stor medbestemmelse på hvad vi arbejder med i fremtiden:
- .Net
- Azure CosmosDB
- Microsoft SQL
- Azure logic apps
- Azure AI foundry
- Perfion & Inriver
Sådan er det at arbejde ved PicoPublish
Vi arbejder med tillid frem for kontrol og tror på, at det gode arbejdsliv er et fælles ansvar. Vi arbejder dedikeret på at skabe og kommunikere rammer og forventninger til dig, så du ved hvornår du lykkes. Samtidig forventer vi, at du bidrager med konstruktiv feedback, bessermachen og god energi.
Vi løfter i flok og belønner den samlede indsats over enkeltmandspræstationer. Det betyder ikke at vi ikke anerkender din egen indsats som fortjent, men vi sætter samlede resultater over individuelle KPI’er.
Vi arbejder strategisk og taktisk med mental og fysisk sundhed og et trygt arbejdsmiljø. Vi har blandt andet:
- En times gratis motion i arbejdstiden - du kan vælge et løbehold eller fælles hold i Puregym.
- En skøn kantineordning der forkæler os - fokus på at det skal være lækkert og bæredygtigt.
- Et udvalg af lækker frugt, gulerødder og nødder hver dag - til at holde gejsten og sundheden oppe.
- En mulighed for at tilpasse arbejdstid og arbejdsliv - fordi vi ved, at vi har forskellige behov i livet.
- + Alt muligt andet - fordi vi behandler alle ens, ved at behandle alle forskelligt.
Vi er også ambitiøse på dine og egne vegne. Vi forventer du bidrager både socialt, fagligt og med god energi.
Lønramme
Vi arbejder med kommunikerede lønrammer baseret på niveau og arbejdsområde. Det gør vi fordi:
- Vi vil gøre op med at dem, der råber højest, stiger mest.
- Vi vil sikre at medarbejdere ved PicoPublish bedømmes ud fra samme kriterier.
- Vi vil skabe klarhed over hvilke lønrammer man kan forvente samt lovkrav Ift. stillingsopslag.
- Vi vil aktivt fremme ligeløn på tværs af køn, kulturel baggrund, handicap og generelle bias.
Lønnen reguleres årligt og besluttes af en samlet ledergruppe baseret på indsats, rolle, arbejdsopgaver og ansvar.
Lønrammen for denne stilling er: 35.000-45.000
Send os dit CV!
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Esben Villefrance på tlf. 20 85 07 20. Vi gør opmærksom på, at karakteren af vores projekter/kunder forudsætter, at du skal kunne begå dig flydende på dansk (mundtligt og skriftligt) og arbejde fysisk i Silkeborg.
Vi frabeder os henvendelser fra rekrutteringsbureauer på denne stilling.