
Miljø og bæredygtighed
Vores Co2E-udledninger i 2025
Samlet udleder vi 50,6 ton CO2E. Det svarer til 2,3 ton CO2E pr. medarbejder. CO₂e fungerer som en samlet måleenhed for alle kulstofbaserede udledninger, hvilket muliggør én samlet opgørelse for alle drivhusgasser i stedet for opdeling i individuelle kategorier.
I vores ESG-regnskab for 2025 har IT-udstyr ikke været så stort i forhold til sidste år. Vi har ikke haft brug for at investere i nyt udstyr og alt hvad der er gået ud er sket via intern auktion.
Scope 1 - Direkte udledninger
Vi har tidligere medtaget kundemøder transport i private biler med kilometergodtgørelse som en del af vores Scope 1‑udledninger. Efter en gennemgang af retningslinjerne kan vi konstatere, at dette ikke er korrekt, da virksomheden ikke ejer eller kontrollerer disse køretøjer.
Fremover vil denne type transport blive placeret i Scope 3, så vores rapportering af CO₂‑udledninger afspejler den korrekte afgrænsning.
Virksomheden har ingen direkte udledninger i Scope 1

Scope 2 & 3 - Indirekte udledninger i anden og tredje grad
Scope 2 udleder PicoPublish samlet 4,1 ton CO2E på forsyning, hvor 98% af disse udledninger er forårsaget af el og varme.
Scope 3 udleder samlet 46,5 ton CO₂e, hvoraf størstedelen stammer fra medarbejdertransport og vores kantineordningen

Social ansvarlighed
Medarbejdertrivsel
Vi følger medarbejderomsætningen tæt og arbejder systematisk med både nøgletal og kvalitative indsigter for løbende at styrke trivsel, ledelseskvalitet og langsigtet fastholdelse.
Employee Net Promoter Score er et målingsværktøj, der måler loyaliteten blandt vores medarbejdere. Vi er stolte af at have en eNPS på +82, hvilket betyder at vores arbejdsplads i høj grad anbefales.
Hverdagen hos Pico Publish
Vores kontor i Silkeborg er indrettet som et åbent kontormiljø, der fremmer tilgængelighed og synlighed på tværs af afdelinger og funktioner, hvor medarbejdere og ledere arbejder tæt sammen. For at mindske eventuelle støjgener som tastaturlyde har alle medarbejdere fået udleveret støjreducerende headset, hvilket bidrager til et mere behageligt arbejdsmiljø. Resultaterne fra vores APV viser løbende fremskridt i forhold til at reducere støj og forbedre arbejdsforholdene, hvilket vi er meget tilfredse med.
Som et led i vores fokus på sundhed og work-life balance har vi desuden introduceret et Pico-hold i PureGym og oprettet en intern løbeklub. Medarbejderne kan registrere en time til denne aktivitet som en del af arbejdstiden, så vi sammen skaber en sund og balanceret arbejdsdag. Vi samles desuden dagligt til en fælles frokost med sund mad, og hver fredag afholder vi morgenmøde, hvor vi deler status og successer på tværs af organisationen.
Ansvarligt Kaffeforbrug med ØNSK
Vi går op i at træffe ansvarlige valg – også når det gælder den kaffe, vi drikker. Derfor har vi valgt ØNSK kaffe, som er B Corp-certificeret og står for bæredygtighed, social ansvarlighed og høj kvalitet.
ØNSK samarbejder direkte med kaffebønder og sikrer fair vilkår, bæredygtige dyrkningsmetoder og en gennemsigtig værdikæde. Ved at vælge ØNSK understøtter vi en mere retfærdig kaffeindustri og bidrager til en positiv forandring for både mennesker og miljø.
Mangfoldighed og inklusion
Vi er stærkt engagerede i at fremme mangfoldighed og inklusion på alle niveauer i organisationen. For os handler mangfoldighed ikke kun om køn, men også om uddannelsesmæssige baggrunde og alder.
I 2025 er kønsfordelingen 40 % kvinder og 60 % mænd. Vores medarbejdersammensætning afspejler dermed en balanceret kønsfordeling med en ligelig repræsentation og understøtter vores ambition om at skabe en arbejdsplads med lige muligheder for alle uanset køn.
Kønsfordeling

Lønforskel mellem køn
For at sikre en retfærdig lønfordeling arbejder vi løbende på at justere vores lønstruktur.Vi bestræber os på at afspejle lønnen i forhold til den enkeltes kompetencer, men arbejder løbende på at mindske lønforskelle i et meningsfuldt omfang.
Et bidrag til det lokale kulturliv
Vi tror på, at virksomheder har en central rolle ift. at skabe et sundt og velfungerende samfund. Vi engagerer os derfor i at skabe en positiv indvirkning på lokalt plan her i Silkeborg by. Da mange af vores medarbejdere selv bor i Silkeborg, falder det os naturligt, at forsøge at bidrage til en positiv udvikling af byens mange tilbud.
Det gør vi bl.a. ved at være sponsorer for Jysk Musikteater. Vi er stolte af at støtte Jysk Musikteater, der er en kulturel hjørnesten i Silkeborg. Ved at give vores støtte til dette lokale kulturmiljø, hjælper vi med at fremme kultur i vores lokalområde.

Kunstig intelligens – brugt med omtanke (og sund skepsis)
- at skabe overblik i komplekst materiale
- at udvikle og forfine tekster og budskaber
- at understøtte analyse, planlægning og beslutningsoplæg

Governance
Ligestilling i beslutningsprocesser
Ligestilling i beslutningsprocesser
Vi værdsætter, at vores bestyrelse har en ligelig kønsfordeling. Denne balance bidrager til en mere alsidig og helhedsorienteret beslutningsproces.
CEO pay-ratio
Vores CEO pay-ratio ligger på 1,7, hvilket afspejler vores mål om økonomisk ligevægt og gennemsigtighed i lønforhold. Vi tilstræber at opretholde en fair lønpraksis.
Partnerskab og ansvarlig regnskabsføring
Vi samarbejder med pålidelige revisionspartnere for at sikre gennemsigtighed og præcision i vores regnskaber. Dette giver en troværdig repræsentation af vores finansielle situation.