Perfions rapportværktøj giver dig en let tilgængelig og konfigurérbar måde at få dine produktdata anvendt i flere formater og kanaler.
For virksomheder der ejer en Perfion, er der stor værdi at hente ved at genbruge produktdata i så mange værdiskabende sammenhænge som muligt.
Når først et produkt er oprettet og beriget, er det oplagt at bringe produktet i spil i så mange brugervendte kanaler som muligt. Og her tænker vi ikke kun på klassiske digitale kanaler som fx apps og webshops, men også på mere traditionelle salgskanaler såsom kataloger og prislister. Tryksager er stadig udbredte, både i trykt og digital form, da de understøtter det arbejde, som salgs- og marketingafdelingerne udfører på daglig basis.
Bring jeres produktdata i spil i nye formater
Uanset om du skal lave kataloger, prislister eller produktblade, kan Perfions rapportværktøj gøre processen med genbrug af produktdata enkel og omkostningseffektiv.
Med rapportværktøjet kan I designe dokumenter direkte i Perfions rapportbrugerflade uden behov for dyre tredjepartsløsninger. I dette indlæg giver vi dig overblikket over Perfions rapportværktøj, og nogle af de typiske anvendelser vi ser hos vores kunder.

Perfions rapportværktøj lader dig designe og konfigurere dine produktblade, kvalitetsrapporter og andre tryksager direkte i Perfion.
Hvad kan rapportværktøjet bruges til?
Hvis I går og overvejer, om rapportværktøjet er noget, I bør kaste jer over, kan I med fordel stille jer selv følgende spørgsmål:
- Produktlister
- Har I kunder, der ønsker at få tilsendt visuelle overblik i form af produktlister (enten som PDF eller i fysisk form)?
- Rapportværktøjet gør det muligt at segmentere kataloger, således at modtagere kun tilsendes de produkter/det overblik, lige netop DE har behov for
- Produktblade/kataloger
- Rapportværktøjet lader jeg udarbejde kataloger eller produktlister i de formater, I har behov for
- Uanset om det er prislister, kataloger til messer eller lign., kan rapportværktøjet hjælpe jer med at gøre jeg produktdata og produkter tilgængelige for jeres kunder
- Compliance
- Er I underlagt EU-lovgivning, der kræver dokumentation af, hvordan jeres produkter er fremstillet/kan bortskaffes/genbruges?
- Perfions rapportværktøj kan hjælpe med at udarbejde og udstille "Declarations of Performance" (DOP) og andre vigtige compliance-dokumenter
- Interne rapporter:
- Har I internt behov for at visualisere, hvilke data et givent produkt mangler?
- Interne rapporter kan hjælpe beslutningstagere og produktteams med løbende at evaluere datakvalitet og flaskehalse. Er det fx altid den samme leverandør, der mangler at levere billeder?
- Marketingmaterialer:
- Har I behov for at designe målrettet salgs- eller marketingmateriale med produktdata, der eksisterer i Perfion?
- Forskellige virksomheder og brancher har forskellige behov for marketingmaterialer. Uanset om det er produktflyers til messer, prislister på flere sprog, trykte eller digitale kataloger, kan Perfions rapportværktøj være en hurtig genvej til at få jeres produktdata ud og leve
Hvis I kan se behovet for bare ét af disse formater, kan rapportværktøjet meget vel være en overvejelse værd.
Når I allerede har struktureret jeres produktdata, er det ofte nemt at anvende disse produktdata i flere forskellige sammenhænge, uden at I skal lave "fodarbejdet" med onboarding og berigelse igen.

Sådan bruges Perfions rapportværktøj
Når I først har identificeret behovet for at oprette en rapport, er der typisk en nogenlunde fast proces for, hvordan I får lavet jeres output (trykt eller digitalt).
Opsætning af designskabeloner og identifikation af data
Med rapportværktøjet kan I opsætte en designskabelon, hvor layout og udseende af jeres produktdata kan konfigureres efter jeres behov og ønsker.
Det kan være, at jeres skabelon skal ligne en vareside på jeres webshop, hvor I får brug for at kunne indsætte et billede, en titel, en beskrivelse samt en række specifikationer i jeres skabelon.
Her er det væsentligt, at I validerer, at de data I skal bruge, er til stede i Perfion. Vi ser mange kunder, der vælger at oprettet et felt til fx "Katalogbeskrivelse", da den plads der er til rådighed på et A5 eller A4-ark typisk er noget mindre, end den plads der er digitalt. Derfor er en kort og præcis fremstilling af produktets primære egenskaber typisk nødvendig.
Mapping af data - fra skabelon til datamodel
Når jeres skabelon er færdig, henter rapportværktøjet automatisk data på et eller flere produkter og indsætter dem i jeres skabelon, hvorefter I står med det færdige produkt i hænderne (eller i PDF/HTML-form).
Værktøjet giver jer fleksibiliteten til at designe rapporter, der passer perfekt til jeres specifikke behov, uanset om det drejer sig om salgspræsentationer, teknisk dokumentation eller interne dataanalyser.
Lav produktdatablade og kundespecifikke kataloger - digitalt eller på tryk
Forestil jer at kunne tilbyde jeres kunder skræddersyede dokumenter, der indeholder præcise produktinformationer og visuelle elementer, som gør det lettere for dem at træffe beslutninger. Eller at kunne levere detaljerede oversigter, der opfylder regulatoriske krav og sikrer, at I altid er compliant.
Interne rapporter og statusoverblik over fx datakvalitet og flaskehalse
Internt kan I bruge rapporterne til at identificere og udfylde datahuller, optimere produktudviklingsprocesser og forbedre samarbejdet mellem afdelinger. Perfions rapportværktøj gør det muligt at levere den nyeste data til jeres kunder og interessenter uden at skulle vente på en daglig kørsel eller manuelle processer.
Lad Perfion hjælpe jer med at skabe skræddersyede rapporter, der matcher jeres specifikke behov og forbedrer jeres arbejdsprocesser. Med de rigtige værktøjer og lidt kreativitet kan I forvandle jeres data til værdifulde indsigter og præsentationer, der gør en forskel for jeres ansatte, jeres samarbejdspartnere og jeres kunder.
SuperQueries - bliv skarp til at finde de rigtige data i din Perfion!
Har du fået blod på tanden, efter du har læst dette indlæg, så er der en lille øvelse, du kan kaste dig over forud for, at du begynder dit rapportarbejde - SuperQueries!
SuperQueries kan bruges til at forberede datagrundlaget til din rapport. SuperQueries følger typisk den samme syntaks, og den følgende visuelle guide hjælper dig med at identificere de enkelt bestanddele af din SuperQuery, og gør dig i stand til at validere, om du har alle de features du skal bruge, forud for at du går i gang med at opbygge din skabelon.
