Hvorfor er EU's kommende "Digitale Produkt Pas" interessant for PIM-systemejere?

EU arbejder i disse dage på et såkaldt "digitalt produkt pas" (DPP). Passet er et digitalt redskab, der skal indeholde data om alle produkters miljøpåvirkning på parametre som fx bæredygtighed og genanvendelighed.

Med et digitalt produkt pas håber EU på at accelerere investeringer i den grønne omstilling, og på at eliminere handel med varer, der ikke har en tilstrækkeligt bæredygtig profil.

Bliver et DPP til virkelighed, vil mange virksomheder stå overfor en stor dokumentationsudfordring – i nogle tilfælde med behov for at understøtte hundredvis af nye datapunkter per produkt. Som PIM-ejer står man naturligvis med et godt redskab ved hånden, hvis og når de nye krav rammer.

Og mange virksomheder står overfor en kæmpe udfordring. Nogle mere end andre. De der allerede har et PIM system er længere end dem der ikke har. For PIM er det perfekte sted at opbevare de data, der skal indgå i et Digital Product Passport.

I dette indlæg undersøger vi, hvor langt udviklingen er, hvilke konsekvenser udrulningen af det digitale produkt pas vil have, samt hvordan et PIM-system kan understøtte compliance ifm. fremtidige dokumentationskrav af bæredygtighed.

Præcis ligesom det pas vi kender, så er det digitale produkt pas et dokument, der skal følge produktet på dets rejse - fra produktion til udfasning. Passets funktion er, at være den primære kilde til information om produktets bæredygtighedsprofil, herunder muligheder for genanvendelse.

Det digitale produktpas er født i og af EU, og er på nuværende tidspunkt stadig en teoretisk konstruktion, der skal modnes, bl.a. igennem en række ”Call for proposals”, hvor forhold relateret til format og omfang skal præciseres.

I 2022 udgav en EU-komité dokumentet ”On making sustainable products the norm”, hvori det digitale produktpas beskrives:

“Digital product passports will be the norm for all products regulated under the ESPR, enabling products to be tagged, identified and linked to data relevant to their circularity and sustainability […] Depending on the product concerned, this can include information on energy use, recycled content, presence of substances of concern, durability, reparability, including a reparability score, spare part availability and recyclability.”

(Kilde; Europa.eu)

Dokumentationskrav til hele produktets livscyklus

Alt fra materialeindkøb til, hvordan produktet skal/kan genbruges, skal efter planen dokumenteres i det digitale produktpas. I første omgang kan passet udelukkende tilgås digitalt i form af enten en QR-kode, en NFC-chip eller et RFID-tag.

Indsamlingen af data starter i produktets tidlige designfase, hvor det dokumenteres;

• hvilke materialer produktet består af
• hvor kommer materialerne fra
• og hvor bliver produktet produceret

Det digitale pas skal efter planen altså opdateres helt fra produktets tilblivelse. Passet skal herefter løbende opdateres, så det viser præcist hvor og hvornår, produktet er solgt, hvor det er/bliver fragtet hen, repareret eller om produktet har været genstand for reparation.

Der er med andre ord tale om et meget ambitiøst koncept, hvis succes hviler på etablering og opdatering af tusindvis af forskellige data touch points i forbindelse med produktion, logistik, service og bortskaffelse af såvel hele som dele af produktet.

Med DPP-projektet håber EU at kunne løse mange af de udfordringer, der er forbundet med at etablere en cirkulær økonomi. En underliggende antagelse i de udmeldinger EU laver om DPP, er, at øget transparens i forhold til bæredygtig produktion, øger forbrugerens incitament til at træffe klimabevidste valg.

I dag findes der ingen produkter, som til fulde dokumenterer hvilke ressourcer, der indgår i produktets rejse fra vugge til grav.

Der er heller ikke mange, der dokumenterer, hvordan deres produkter kan genbruges, og hvordan forskellige komponenter i produktet kan genanvendes. I sagens natur skyldes dette, at der er et kæmpe arbejde forbundet med at fremstille, udveksle og vedligeholde denne information.

Med DPP bliver der netop fremsat krav til dokumentation, om end det endnu ikke er afgjort, hvordan ansvaret for at sikre retvisende dokumentationen fordeles, eller hvordan disse krav kontrolleres.

På nuværende tidspunkt er det eneste vi ved, at EU forestiller sig følgende scenarie: I hele produktets livscyklus vil enhver aktør, der interagerer med produktet (producenter, grossister, fragtmænd, kunder, reparatører, osv.) kunne scanne produktets digitale produktpas, og med det samme se alle informationer om produktets miljøpåvirkning.

Indførelsen af DPP vil med andre ord være med til at lægge et pres på de virksomheder, der producerer og distribuerer produkterne, hvilket vi berører senere i artiklen.

Det Digitale Produkt Pas er også tænkt som en måde at give kunder en bedre indsigt i produktets samlede miljøpåvirkning igennem hele produktets levetid. Når hvert et skridt i produktets forsyningskæde dokumenteres, er dette med til at lægge pres på virksomhederne, der vil skulle til at tilpasse deres forretning til en grønnere dagsorden.

Det underlæggende argument fra EU er, at den miljøbevidste forbruger i højere grad vil søge imod bæredygtigt forbrug, i takt med at det bliver muligt, at gennemskue produkters samlede miljøaftryk:

”Combining this with the right consumer information and ensuring protection against green-washing, the EU would meaningfully empower its consumers for the green transition and make sustainable products the norm, inspiring the rest of the world to follow.”

(Kilde: Europa.eu)

Med DPP ønsker EU altså også at skabe et solidt beslutningsgrundlag hos forbrugeren, der antages at være drevet af bæredygtighed.

Et uafklaret spørgsmål er dog, om den ekstra omkostning der er forbundet med at opretholde den krævede grad af dokumentation, sendes videre til forbrugerne i form af højere priser, hvilket risikerer er gøre billigere, ikke-bæredygtige produkter mere attraktive.

Som nævnt er EU fortsat i gang med at udforme de krav til data, der skal indgå i DPP. Herunder er standardisering af definitioner og processen for indsamling af data et udestående.

På nuværende tidspunkt tolker vi det som, at DPP skal indeholde disse typer data:

• Grundlæggende produktdata: Produktnavn, mærke, model, batchnummer, produktionsdato og garantidata
• Data om materialer: Oprindelse af råmaterialer og komponenter samt de leverandører, der indgår i fremskaffelsen af materialer og komponenter.
• Ejerskabsdata: Detaljer om nuværende og tidligere ejere (især, hvis der er tale om produkter med en lang levetid, som oftest bliver videresolgt)
• Reparationsdata: Hvordan kan produktet repareres, er der specielle services og årsager til reparationer
• Bæredygtighedsdata: Co2-aftryk ift. produktions- og logistikprocesser, der indgår i fremstillingen af produktet.

I nogle kredse er man optimister (eller pessimister – alt efter hvordan man ser på det), og fremhæver, at DPP kommer til at betyde hundrede- eller tusindevis af nye felter pr. produkt. Andre er mere konservative, og regner med, at DPP kommer til at blive mere fragmenteret og branche- eller kategorispecifikt, hvilket betyder færre krav til data pr. produkt.

Vi tillader os at tage et neutralt standpunkt, og holder på nuværende tidspunkt et vis grad af afstand til DPP-konceptet, indtil de første Call for proposals og konklusioner bliver gjort tilgængelige for den brede offentlighed.

Slår DPP igennem i sin nuværende form, kan der næsten ikke herske nogen tvivl om, at det vil få en betydelig effekt på en lang række producenter. Komplekse produkter har komplekse forsyningskæder, og i årevis har forbindelserne mellem aktørerne i disse kæder ofte været uklare.

DPP vil med stor sandsynlighed markere begyndelsen på enden af en æra, hvor ansvaret for at berige produktdata er fragmenteret og mangelfuldt. Virksomheder vil med andre ord ikke længere kunne operere uden at have en dyb forståelse af design-, produktion-, brugs- og genbrugsfaserne af deres produkter.

Det betyder samtidigt, at mange virksomheder vil være nødt til at gentænke deres forretningsmodel, herunder særligt deres håndtering af kontrakter med samarbejdspartnere, når ansvaret for berigelse skal fordeles.

De virksomheder der lykkes med at formulere og implementere nye forretnings- og samarbejdsmodeller, der imødekommer kravene fra DPP, vil ifølge EU stå til at kunne styrke deres brand med en skarpere grøn profil.

Selvom det digitale produkt pas er en EU-regulering, vil initiativet formegentligt påvirke aktører i hele værdikæden verden over. I den nuværende udlægning af DPP-konceptet, er det nærliggende at forestille sig, at en global elektronikproducent med hovedkontor i Nordamerika, der producerer bærbare computere i Asien og sælger dem i Europa, vil være nødt til at leve op til kravene formuleret i DPP-reguleringen, for at kunne sælge sine varer i EU.

Uanset hvor produktet er fremstillet, eller hvor producenten er placeret, vil det digitale produkt pas dermed få indflydelse den globale handel – og ikke bare på centrale aktører i Europa.

Et studie fra USA viser, at amerikanske forbrugere er de mest villige til at betale mere for miljøvenlige/bæredygtige produkter og services (Kilde: Kezzler.com).

Derfor vil amerikanske virksomheder måske også se et nyt regulativ som en mulighed for at styrke deres brand på de nordamerikanske markeder, og ikke bare som (endnu) et compliance-krav, der er dyrt, men som ikke skaber værdi for kerneforretningen.

DPP-reguleringen vil på sigt ramme en lang række industrier/produktkategorier. DPP skal angiveligt udrulles gradvist fra sektor til sektor, så man løbende kan opsamle viden og læring om hvordan reguleringen bedst håndteres og håndhæves.

Batterier - specifikt industri- og elbilbatterier – er efter planen det første område, hvor DPP-reguleringen træder i kraft. Selvom DPP først rammer disse produktkategorier fra 2026, tager brancheforeninger allerede de nødvendige skridt for at sikre overholdelse, og det første proof of concept blev afsløret på årets Economic Forum i Davos (Kilde: Umicore.com).

Kort herefter forventes det, at elektronik og tekstilbranchen følger trop. Her er et overblik over de mest iøjnefaldende deadlines, der til dags dato er meldt ud:

Selvom fristerne endnu ikke er helt klare, lader det til, at DPP-initiativet bliver en realitet indenfor en overskuelig årrække.

I mellemtiden bør mange virksomheder derfor også evaluere om egne produkter og produktdata er omfattet af den kommende reguleringer, og hvordan virksomheden i så fald vil sikre compliance.

Dette arbejde kunne fx inkludere en definition af nødvendige processer for dataindsamling og -opbevaring, udarbejdelse af nye/opdaterede informations flows til/fra leverandører om nye gennemsigtighedskrav samt identifikation af huller i virksomhedens viden, der risikerer at komme i vejen for compliance.

Hvor kommer PIM-systemet ind i billedet?

Det digitale produkt pas markerer sig som endnu et tegn på, at bæredygtige forretningspraksisser er kommet for at blive. Med DPP-initiativet bliver PIM-systemets bidrag til forretningen også tydeligt.

Stigende krav til data (både mængde og kvalitet) vil øge behovet for sunde processer og god teknologisk understøttelse. Med et PIM-system gøres håndtering af større produktdatamængder håndtérbart. Samtidigt tilbyder de fleste PIM-systemer (fx Perfion og inriver) features der understøtter det konkrete arbejde med anskaffelse, berigelse og publisering af data, der følger med i kølvandet på de aktiviteter DPP stiller krav til.

Som PIM-specialister har vi derfor øjne og ører åbne omkring alle DPP-relaterede nyheder, da store dele af vores kundebase uden tvivl vil skulle imødekomme flere krav til produktdata i de kommende år.