PIM og E-commerce
Strukturering af arbejdet med produktdata for mere end 30.000 produkter på tværs af forretningsenheder og landegrænser.
Digitalt kvantespring for en kompleks organisation
Danish Agro har en kompleks organisationstruktur, hvor løbende opkøb af nye virksomheder stiller krav til en tech suite i konstant udvikling. En større digital tranformation blev påbegyndt i 2020/2021 og skulle etablere et helt nyt systemlandskab med udskiftning eller opgradering af:
- ERP
- CRM
- Kundeportal
- E-com løsning
- PIM
- DAM
- CMS
En proces der kræver høj brugerinvolvering med landmænd og delegerede, tæt dialog mellem de forskellige afdelinger og leverandører, samt et knivskarpt fokus på den rette arkitektur og integrationsstrategi. En strategi som både kan løfte Danish Agro på den korte bane og sikre agilitet og skalering på den lange.
Løbende lanceringer gennem tæt dialog
En så kompleks gentænkning af hele IT-infrastrukturen samt lancering af flere systemer over kort tid, kræver både planlægning, agilitet og tillid.
Fokus er at udvikle en gennemtænkt arkitektur, der fra starten tog højde for den ønskede Group-løsning, hvor skalerbarhed og fleksibilitet var en bunden opgave. Men hvor der samtidig blev lagt vægt på, at starte småt og med et stabilt fundament, så løsningen kan udvikles over tid.
De forskellige spor igangsættes og rulles ud simultant, da flere af systemerne har en gensidig afhængighed. Gennem tæt sparring, løbende og konstante afklaringer og fleksibilitet og tillid fra begge parter, lykkes det på under 2 år at udrulle:
- Group PIM løsning
- CMS til over 80 brandsites
- Ny kundeportal; Mit Landbrug
- b2b E-commerce-løsning
Også selvom præmissen gennem projekterne er bevægelige dele og løbende nye ønsker fra organisation og partnere.
Samarbejdet har været effektivt og uden ubehagelige overraskelser undervejs. Et højt teknisk niveau samt erfaring fra lignende projekter, har skabt en fælles succes.
Adminportal: Mit Landbrug
Ca. 8.300 danske landmænds genvej til samhandlen med Danish Agro
Fra kundeportal til Mit Landbrug
Danish Agro er én af de førende og markante leverandører til landbruget og det skal de digitale redskaber naturligvis afspejle. Den daværende kundeportal havde behov for et både teknisk, designmæssigt og bruger løft samt integration til nyt ERP.
Kundeportalen var flankeret af en native app til Android og iOS, der betød mere vedligehold, men også en funktionalitetsbase, som de danske landmænd var blevet vante med.
En ny og forbedret kundeportal skal derfor indfri det digitale potentiale for både Danish Agro og landmænd.
Adgang til al relevant data - på marken, i stalden og på kontoret
Løsningen er bygget som med afsæt i principperne omkring en MACH-arkitektur, og er desuden funderet på React. De arkitekturvalg der er truffet i projektet, er truffet i ønsket om at understøtte, at nye ønsker og forretningsmæssige krav kan blive realiseret løbende, og at virksomheden ikke binder sig til bestemte systemer.
Mit Landbrug kan benyttes som en Progressive Web App på landmandens smartphone, og er optimeret til både at agere som kompromisløs desktop-oplevelse og simpel handlingsorienteret mobil-oplevelse.
Med et nyt teknologisk grundlag er der også grobund for at tænke videre og løbende tilføje nye relevante features til gavn for brugerne, uden at det kræver en gentænkning af arkitekturen eller mistet data, når systemer udskiftes eller kommer til.
Umbraco websites: Samme fundament - uendelig brands
Et teknologiskifte på tværs af landegrænser
Fælles funktionalitet, differentierede brugeroplevelser
Danish Agro består af en lang række brands, med behov for forskellige digitale funktioner og brugerbehov.
En ny CMS løsning skulle derfor være baseret på delte funktioner, nem udrulning til nye brands, mulighed for differentiering i design og nem at introducere for nye redaktører. Det er et stort og tidskrævende arbejde når man tæller over 80 forskellige sites og platforme.
Umbraco blev valgt igennem software selection som en del af projektet. Umbraco passer perfekt ind i en headless arkitektur, og kan udvikles efter forretningsspecifikke behov. Desuden er CMS'et et af de mest brugervenlige på markedet, og gør det dermed nemmere at rulle løsningen ud til en stor gruppe af redaktører, fordelt på tværs af forretningsenheder og markeder.
Den nye Umbraco løsning indeholder blandt andet:
- Centralt modul-bibliotek til en diverse brugsscenarier, som gør det nemt at redigere og oprette moduler
- Headless setup der giver rig mulighed for at videreudvikle forretningskritiske funktioner - enten i samarbejde med PicoPublish eller en anden partner
- Mulighed for at tilkoble e-commerce-features
Derudover løste vi også...
Data integrationer
Det er ikke kun et nyt ERP-system, som vi har integreret imod, men også Power-BI, leverandør-system(CapCargo), eco-online, Talent Recruiter og DigiZuite.
Indmeldelse af leveringspunkter
En selvstændig webportal til brug i Danish Agro's transport-division til indhentning af de lokationer på den enkelte gård hvor der skal leveres varer.
Selvstændige interne bestillingssystemer
Under Danish Agro group figurerer mange datterselskaber, som har behov for at handle med hinanden og hertil har vi lavet selvstændige webportaler til håndtering af denne samhandel.
Online hjælpeguides
I forbindelse med lancering af Mit Landbrug udarbejdede vi flere step by step guides, der guidede brugerne igennem de vigtigste funktioner på de enkelte sider. Guides var tilgængelige gennem små ikoner på de enkelte sider og kunne opdateres kontinuerligt.
Stand alone PWA til messebrug
Sammen med divisionen fra Danish Agro Machinery udarbejdede vi en Progressive Web App til brug på maskinmessen Agromek. Heri kunne deltagerne hurtigt finde deres lokale maskinforhandlere og skabe deres egen genveje til hurtig kontakt med disse.
Analyse og platforms-anbefalinger
Vi har i vores arbejde med Danish Agro opsat analyser og platforms anbefalinger på både web og PIM. Der har været flere dialoger omkring best-of-suite vs. best-of-breed
Arbejdsfællesskab
Undervejs i fødsel af det nye PIM-setup har Danish Agro medarbejdere arbejdet fra vores kontor for at være tæt på både projektledelse og konsulenter - til stor glæde for begge parter.
Separate stylesheets
Under den store Danish Agro paraply findes forskelligartede selskaber med deres egen unikke grafiske linie og derfor indeholder hele løsningen mulighed for at skifte og oprette stylesheets for at tilpasse til den enkelte virksomhed.
Azure AD brugerstyring og login
Håndtering af brugeroplysninger og login styres gennem Microsofts Azure AD - herudover har vi udarbejdet forskellige brugertyper med forskellige rettighedsniveauer på adminportalen.